Brevkasse - Hårslev Landsby og Bylaug

Go to content

Main menu:

Hårslev før
Brevkassen


Du er også velkommen til at bidrage med (gerne historiske) fotos/dias til denne hjemmeside.

Send flux dine billeder til:
webmaster@haarslevlandsby.dk eller kom forbi; så scanner jeg dem ind!


Goddag!
Jeg er blevet opmærksom på jeres hjemmeside og vil tro, at I også har en delviden om Haarslevs historie.
Jeg er ved at skrive min slægts historie og i begyndelsen af 1800-tallet boede et par af mine forfædre på Fattiggården i Haarslev (se www.strikkertsen.dk under menupkt. \"Slægten ca. 1800\")
Er der nogen i lauget, der ved, om fattiggårdens bygninger eksisterer i dageller hvor den måske har ligget?
På forhånd tak for hjælpen.

Venlig hilsen
Jens B. Strikkertsen
farstrik@stofanet.dk

----------------------------------------------
Tak for din henvendelse om fattiggård i Hårslev.

Vi har i landsbylaugets bestyrelse lagt vores viden sammen (inkl. den viden som den enes gamle far kunne bidrage med), og vi er nået frem til følgende:
Der har i mands minde været fattiggård på adressen Kragelundsvej 1 fra engang i slutningen af 1800-tallet og til langt op i 1900-tallet. Senest kun med én familie. Det daværende "kommunehus" blev solgt omkr. 1990, er siden bygget om og til.
Men det kan jo ikke være det hus der var fattiggård i beg. af 1800-tallet.
Den kollektive hukommelse udpeger derimod et hus på adressen Bendslevvej 7 til fattiggård før den tid. Men ingen ved hvor langt tilbage. Matr. nr. 21 E, HÅRSLEV
Det hus eksisterer ikke længere. Huset var senest beboet omkr. 1995. Var frygteligt forsømt pga. en lidt kedelig sag om en skilsmisse, efterfølgende dødsfald og en uløselig arvesag. Huset blev forladt, forfaldt totalt, blev sat på tvangsaktion, købt af en nabo og revet ned, fordi det var hjemsted for rotter og i øvrigt farligt at færdes i.
Den sidste beboer var Jens Nør Larsen. Han ligger muligvis inde med noget viden om husets fortid. Men jeg kender ikke hans nuværende adresse.
Det meste af den nærværende relevante viden stammer fra Peter Evald Olsen på Bendslevvej 11, som har boet i landsbyen i over 70 år. Han kunne muligvis bidrage med mere. Prøv at ringe til ham på 55456398.
Der kan måske søges mere oplysning på teknisk forvaltning i Næstved; ellers på Fuglebjerg Lokalhistoriske Arkiv, Sandvedvej 22, 4250 Fuglebjerg, tel. 55460391. Hvis der er en mailadresse kan den evt. oplyses i Borgerservice under Næstved kommune på tel. 5588 5588. Spørg efter borgerservice for Fuglebjerg.

Venlig hilsen
Finn Vilholm
formand for Hårslev Bylaug
finn@vilholm.dk


 
Back to content | Back to main menu